Forside
Omregn valuta
Praktisk viden
Service siden
Ferieboligen
Forlystelser
Sport/fritid

Kontakt os



 

 



 

 

 

 







Find feriebolig

Find hotel

Find fly

Find bil

Forum


 
Her er du: Forside > Praktisk viden > Rejseforberedelse  > Husket børnepas
    


Mange danske familier forstår enten ikke reglerne eller har ikke undersøgt reglerne vedrørende børnepas ordentligt.

Manglede kendskab til de nye børnepas regler medfører, at familier bliver afvist ved check-in i lufthavnen, siger vicepolitikommissær ved politiet i Københavns Lufthavn, Preben Jørgensen.

Omkring 20 familier har hver uge problemer med de nye pas i Københavns Lufthavn, mens politiet i Billund og Aalborg Lufthavne kun kan sige, at tallet også ligger højt der. Uden de rigtige papirer må der udstedes et nødpas. Men det tager tid, og så misses flyet, eller også er der lande, som ikke modtager midlertidige pas. Salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling, siger, at det er kundernes eget ansvar at holde styr på papirerne, for Star Tour erstatter ikke en tabt rejse.

Udskiftning af pas - nye pasregler for børn

Den 1. oktober 2004 blev et nyt dansk pas introduceret. Det danske pas har gennem mange år været blandt de mest sikre i verden. Med det nye pas bliver sikkerheden yderligere forbedret.

Passene bliver udskiftet løbende, hvilket betyder, at man først skal have et nyt pas, når det gamle udløber. Politiet sender en påmindelse nogen måneder inden, det gamle pas udløber.

Børn
Efter 1. oktober 2004 kan børn ikke længere optages i forældres eller andres pas. Børn skal i stedet have deres eget pas. Hvis et barn er optaget i et pas før den 1. oktober 2004, kan barnet stadig rejse sammen med passets indehaver til og fra de lande, der accepterer dette. 

Legitimation
I forbindelse med ansøgning om pas skal der som hidtil forevises dokumentation for ansøgerens identitet. Hvis man ikke har et pas i forvejen, skal der efter 1. oktober 2004 forvises både billedlegitimation og dåbs-, fødsels- eller navneattest.

Er en ansøger ikke i besiddelse af billedlegitimation, eller er den medbragte billedlegitimation ikke tilstrækkelig, vil paskontorerne stille nogle kontrolspørgsmål med henblik på at sikre, at den fremmødte person er den samme, som passet udstedes til. I særlige situationer kan det være nødvendigt at møde med en anden person, der kan bevidne identiteten.

Priser på pas
Priser gældende fra 1. oktober 2004
Voksne mellem 18 og 65 år 600 kr.
Børn og unge under 18 år 115 kr.
Voksne over 65 år 350 kr.
(For personer født før 1. juli 1939 er aldersgrænsen dog 67 år.)